1. ANVENDELSESOMRÅDE
Nedenstående generelle forretningsbetingelser for Calculus Consult ApS, Nordre Strandvej 60 D, 3000 Helsingør, er gældende for alle forretningsydelser og leverancer, som Calculus Consult ApS leverer eller rådgiver om. Afvigelser fra nedenstående forretningsbetingelser er kun gyldige med Calculus Consult ApSs skriftlige accept.
2. PRISER
Calculus Consult ApS beregner honorar ud fra tidsforbrug og øvrige omkostninger. Løsningen af en opgave afregnes til de til enhver tid gældende timepriser. Hvor der er truffet aftale om fast pris, faktureres kunden for det aftalte honorar og eventuelle ekstraarbejder udført herudover, faktureres i henhold til de gældende timepriser. Alle priser er ekskl. moms.
3. TILBUD
Tilbud, som Calculus Consult ApS afgiver, er gældende i 14 dage fra tilbudsdatoen. Tilbud er bindende for Calculus Consult ApS i ovennævnte periode, med mindre der alene er tale om et prisestimat. Der tages forbehold for prisstigninger på underleverancer.